Nyheder

Nyheder

Hvilken type af app skal du vælge?

featured image

Det er ofte spørgsmålet vi får fra vores kunder.

En app er ikke bare en app. Der er nemlig flere måder at lave en app på: native app eller web app. Og så er der mixed mellem de to, kaldet en hybrid app.

En native App er udviklet til en bestemt mobil enhed og platform som eksempelvis iOS eller Android. En native app kan købes eller distribueres gennem en app store, som Apples App store eller Androids Google Play. Derfra installeres den direkte på mobil telefonen. Native Apps har adgang til næsten alle basis faciliteter og giver generelt den bedste brugeroplevelse.

Web Apps er en browser applikation optimeret til de mobile enheder. En web App er som udgangspunkt platforms uafhængig og passer derfor stort set til alle mobile platforme. En web app åbnes via den mobile browser og behøver således ikke at blive downloaded og installeret først.

Næste generation af Web Apps forventes baseret på HTML5, som er velegnet til udvikling af platforms uafhængige applikationer med nogen adgang til kamera og GPS. Telefonen skal være HTML5 kompatibel, hvilket de fleste nyere smartphones er.

En Hybrid App er en kombination af Native og Web Apps, hvor det er muligt at benytte sig af de fordele teknologierne har hver for sig.

Valget er ikke let og der diskuteres meget hvilken type app der er bedst. I sidste ende handler det om hvilket formål app’en har, hvilket behov der er for at komme ud med en app og hvilken målgruppe den skal ud til.

Vi plejer at stille disse 6 spørgsmål til at hjælpe med at vælge:

1. Hvad er dit budget?
Web apps er den billigste og hurtigste løsning at bygge, da man kun skal lave én Web App til alle platforme, i stedet for en pr platform (iOS, Android mm) som det kræver med native apps. Native apps er generelt også dyrere at udvikle, udover at der skal laves en specifik native app til platform (iOS, Android mm)

2. Kræver app’en brug af specielle features fx kamera, gps ?
Web apps har kun i mindre grad mulighed for at integrere til mobilens funktioner som GPS og kamera. Med en Native app er der god udnyttelse af mobilens hardware som kamera, flash og GPS.

3. Kræver app’en kobling til internettet?
Web apps kræver netadgang for at fungere, hvor man med en native app kan bevæge sig rundt i app’en uden at have adgang til internettet.

4. Hvor vigtig er hastighed og performance?
I Native apps er mange elementer preloadet, hvilket gør dem hurtigere at navigere rundt i. Der kræves ikke netadgang for at tilgå hele applikationen, hvilket også gør en native app hurtigere.

5. Hvordan distribueres app’en mest effektivt?
En native app kan komme ud og ligge på App stores, som Apples App store eller Androids Google Play. Det har en fordel at ligge et sted alle kan søge fra, samt hvis den bliver populær, kan ligge på hitlisterne. En sådan app store er der ikke til web apps, som man selv må markedsføre. Fordelen er dog så, at man ikke er underlagt godkendelses processerne i diverse apps stores, men kan lægge sin app ud når man har lyst uden at skulle leve op til bestemte krav. Samtidig bliver web apps ikke for gamle. Ændringer der laves slår igennem med det samme, hvor på native apps kan der være gamle versioner hvis brugerne ikke opdatere app’en på app stores.

Hvis det skal være en app der skal tages betaling for, er native apps anbefalingen. Det er nemt via app stores at få betaling, hvilket er besværliggjort med web app.

6. Hvilken brugeroplevelse vil du gerne give ?
Brugeroplevelsen er mere lækker i Native apps. Funktioner kan integreres til mobilens hardware og der er lavet udviklings værktøjer der er skræddersyet den enkelte platform man skal ud på, for at optimere brugeroplevelsen.

Hvad der er den bedste type app for dig, kræver en stillingtagen til ovenstående spørgsmål. Vi tager gerne en uddybende snak, for at sikre at du bliver klædt bedst på til at tage det valg. Vi har erfaring med udvikling af både native apps, web apps og hybrid apps, hvor man forsøger at tage det bedste fra begge verdener.